I mange bygninger findes der airconditionanlæg, der med fordel nemt kan erstattes med EC-ventilationsanlæg. Fordelene ved en sådan udskiftning er altovervejende positive og i højere grad efterspurgt, i en efterhånden voksende, klimabevidst verden.

En sådan energirenovering sparer ikke alene kloden for mindre udledning af kuldioxid, det sparer også forbrugeren tid og penge, da en udskiftning af dit anlæg sikrer lavere elforbrug, og derfor tjener din investering sig hurtigt hjem. Undersøgelser viser, at der er helt op til 50-70 procent energibesparelse at hente, hvis du udskifter dine AC-ventilatorer med EC-ventilatorer. En sådan udskiftning er ikke nødvendigvis alt for omsiggribende, da det er simpelt og hurtigt at udskifte det gamle anlæg med det nye, fremfor at købe et helt nyt. Der er altså ikke tale om en decideret fysisk udskiftning, men snarere en renovering af det gamle. En energirenovering kan lyde omfattende, men er enkel i de rette hænder.

3 gode grunde til at udskifte AC med EC

Som tidligere nævnt, er den helt store fordel ved udskiftning fra AC til EC den store energibesparelse, man kan opnå. Med EC opnås der samme resultat med mindre energi, da EC-ventilatorer er konstrueret på en mere effektiv og intelligent måde, end de gængse AC-ventilatorer der sidder i de fleste forskellige bygninger.

Ydermere støjer et EC-ventilationsanlæg væsentligt mindre, hvilket sikrer ro og fred i dit arbejdsmiljø. Denne reducering af støj skabes uden tab af effektivitet, da EC justeres på intelligent vis og tilpasses den specifikke arbejdsopgave.

For det tredje er der ikke kun fordele at hente for forbrugeren; lovgivningen dikterer, at der skal spares mest muligt på energien for at beskytte klimaet. Ved en simpel og effektiv energirenovering, kan der altså skabes fordele, der ikke alene gavner den almene forbruger og erhvervsdrivende, men samtidig indgår i et større formål om at beskytte planeten Jorden.