Puha, jeg synes, det er hårdt for tiden, når jeg ser alle mine veninder blive gift med den mand, de har allerkærest. Min venindegrupper og jeg er alle i trediverne, så det er selvfølgelig helt naturligt, at de bliver gift, får børn og flytter i en fin villa.

Jeg ville bare sådan ønske, at jeg selv kunne være med. Det er lige før, at jeg er den, der drømmer mest om et bryllup med den smukkeste brudekjole, for jeg har talt om det siden barnsben. Men jeg har simpelthen ikke mødt manden endnu …

 

Alle mine drømme for et bryllup

Jeg har så mange drømme for mit bryllup. Jeg drømmer om smukke brudekjoler, en romantisk brudevals og en eventyrlig bryllupsrejse. Det hele virker bare så langt væk, når jeg endnu ikke har en kæreste.

Det er simpelthen så svært at tænke på mine mange idéer til et bryllup, når jeg slet ikke har mulighed for at føre dem ud i livet. Mine veninder synes selvfølgelig, at jeg er fjollet, for ”jeg skal da nok finde én på et tidspunkt”. Jeg tvivler bare mere og mere på det.

En skønne dag jeg måske føre mine drømme ud i livet.

 

Det ene bryllup efter det andet

Som jeg allerede har nævnt, så bliver alle mine veninder gift for tiden. Jeg tager selvfølgelig med, men jeg må indrømme, at jeg ofte er i et nedtrykt humør efterfølgende.

Alt for ofte bliver jeg placeret ved en single-bord, hvor vi så sidder der helt sølle, for vi har ikke nogen at følges med. Men så kan vi jo snakke med hinanden, må brudeparret have tænkt.

Jeg glæder mig ærlig talt til en periode, hvor der ikke er så mange bryllupper, for jeg kan næsten ikke holde det ud længere. Jeg har simpelthen brug for en lille pause fra al den romantik.